top of page
Vreden mod det lille barn
Er du kortluntet overfor dit lille barn (under 9 år)?
Taler du grimt, hårdt og koldt?
Skælder du mere ud end du bryder dig om og kunne du tænker dig at bryde med denne adfærd?
Få hjælp til at styre dit temperament overfor dit lille barn, så du skaber tryghed, nærvær og selvværd - hos både dit barn og dig selv.
Jeg tror, måske du er landet på denne side, fordi du indenfor de sidste 24 timer er kommet til at skælde dit barn voldsomt ud, og lige nu er tynget af den sygeste dårlige samvittighed.
Fakta:
Det er helt normalt at komme til at skælde sit barn ud en gang i mellem
Det tager et barn ikke skade af
Lad mig starte med at fortælle dig, at du er et godt menneske og en dejlig forælder.
Det er nemlig langt fra alle, der kan se, at det at skælde sit barn meget voldsomt og/eller meget hyppigt ud er forkert.
Så de rammes slet ikke af skyld og skam på samme måde som dig.
Vær i stedet glad for, du har en samvittighed og at du har modet til at lytte til den.
Det er hårdt og ubehageligt, men det er det første og mest afgørende skridt i retning mod at ændre din adfærd.
Fakta
Hyppig og voldsom skæld ud og/eller andre former for psykisk vold påvirker et barns mentale sundhed og selvfølelse på en negativ måde
Intet menneske kommer gennem barndommen uden ridser i lakken, men jo voldsommere traumer vi udsættes for jo dybere bliver ridserne.
Nogle vil være så godt som umulige at udglatte. Det ved du måske fra dig selv.
Derfor er det vigtigt at gøre noget i tide, og ikke kun for dit barns skyld.
Når du vælger at lære at styre dit temperament handler det i høj grad også om at gøre noget godt for dig selv.
For et temperament du ikke kan styre, styrer dit liv i retninger, du ikke selv er herre over og det går ud over dit selvværd og din mentale trivsel.
Du skal også vide, at som forælder smitter du.
Så når du viser vejen til et bedre selvværd, et roligere sind, et liv med mere glæde,
og som du er den, der styrer kursen i - giver du også disse egenskaber videre til dit barn.
Er det til syvende og sidst ikke det, vi gerne vil give til vores børn?
bottom of page